Denne blog handler om et særdeles ofte set meget populært emne på internettet, nemlig "mig selv" ...!
Mere præcist angår bloggen en periode i mit liv, hvor jeg forsøger at få så godt styr på mine 17 kroniske sygdomme som muligt, herunder at få et nogenlunde realistisk billede af antal og kvalitet af mine resterende leveår samt at lægge en rimeligt realistisk plan for, hvad jeg ønsker at få ud af samme antal år, idet første punkt på ønskesedlen er at anskaffe mig, opdrage og få gode stunder med en ny hund.
Anledningen til at indlede et "Helbredskvartal" er, at mine nyrer for anden gang viser tegn på overbelastning og muligvis svækkelse. Det har konkret vist sig i en en del blodprøver, hvor nyretallene fra foråret 2012 til foråret 2013 er blevet fordoblede, samt at jeg ved en undersøgelse på Nefrologi på et Sygehus i Nordsjælland har fået konstateret en ret stor mængde protein i urinen, så jeg nu tisser dobbelt så meget protein som i 1998, da jeg første gang blev undersøgt, hvilket endte på Rigshospitalet med en biopsi, der viste mindre celleforandringer.
Da min hidtidige hund og øjesten pludselig døde lige efter sin ti års fødselsdag i november 2013, forekommer det mig logisk at udsætte anskaffelsen af en ny hund, indtil udredningen af mine nyrer og evt. andre indre organer er fuldført.
Det håber jeg kan overstås på et kvart år, men det bestemmer man jo mildest talt ikke selv i det danske sundhedsvæsen ...
Her spiller sundhedsvæsenets arbejdsgange inklusive et lammende bureaukrati, fagforeninger og forskellige personalegruppers interessevaretagelse en skræmmende stor rolle, især afhængig af den interne hakkeorden samt den vidt udbredte sport, som man kunne kalde "abekastning".
Jeg kan dokumentere hvert et ord, der bliver skrevet på denne blog, også hvis det skulle komme til injurie-søgsmål eller indirekte straffeaktioner for min åbenhed, men da jeg er et ordentligt menneske, agter jeg at anonymisere andre aktører end mig selv ved at betegne alle det kære sundhedsvæsens personer som "sundhedsvæsenets systemmenneske nr. #", ofte forkortet "SS#1, SS#2" osv.
I visse tilfælde er jeg selvfølgelig nødt til (evt. også) at kalde diverse personer ved deres funktionsbenævnelse, f.eks. praktiserende læge (PL), afdelingssekretær (AS) osv. Og selve stedet, hvor en konkret behandling eller undersøgelse foregår, vil blive nævnt ligeud, medmindre det bliver alt for nemt derved at gennemskue pågældende persons identitet.
For mit eget vedkommende bliver denne blog en prøve på, hvor åben man bør være i det offentlige rum. Jeg agter nemlig at lægge alt frem, helt åbent.
Jeg håber ved at gøre det at være med til at hjælpe andre mennesker i samme situation, altså socialt trykket ned af sygdom og ofte i klemme i behandlersystemets kringelkroge. Selvfølgelig håber jeg også at hjælpe mig selv ved at lægge alt frem, så sundhedsvæsenet måske strammer lidt op på sig selv, når de fremover får et forhåbentligt stadig stærkere spotlys på sig.
Men jeg tager mildest talt en chance her. Såvel ift. andre menneskers evne til empati som mht. at sætte mig selv og en hel del af mine private 'hemmeligheder' i spil. Ganske som jeg jo da klart risikerer, at nogen tror, at jeg er endnu mere selvoptaget, end jeg allerede er ... Og at nogen finder mig forkælet og/eller klynkende.
Den risiko må jeg tage, for det er blevet nødvendigt pga. min situation. Og at klynke hjælper faktisk lidt, når man har ondt, hvad enten forstås fysisk eller mentalt. Det kan jeg med sindsro hævde, for jeg har selv prøvet det! At jeg har anvendt den strategi i mindre portioner kan mine Facebook-venner utvivlsomt bekræfte ... Men nu går jeg planken ud!
Jeg agter dog at forsøge at være så saglig og retfærdig som muligt. Kan en handling af et af sundhedsvæsenets systemmennesker forklares ud fra et vist rationale, vil jeg lægge det frem, ganske som jeg vil gå ud fra, at inkompetence og traditioner spiller en større rolle i 'uheld' end egentlig ondskabsfuldhed - selv om intet ægte menneske vist kan sige sig fri for besidde større eller mindre mængder af den evne.
De officielle forklaringer jeg får, såvel mundtlige som skriftlige, vil selvfølgelig blive gengivet så loyalt som muligt og så vidt muligt som ordrette citater.
Men i sidste ende bestemmer forfatteren af et skrift jo altid over, hvad der udvælges til og gengives i det skrift. Og i medfør af det, som jeg har skrevet i denne blog-intro, tager jeg hermed det ansvar på mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar