Sundt madtip nr. # om brug af førblancheret og frosset grønt som is på varme dage.
Min sunde "is"
på særligt varme dage er førblancheret, frosset / halvoptøet grønt. Frosset grønt med den bedste søde smag, som is kræver, er ærter (som jeg oftest
bruger) og majs og små stykker rød peber.
(hører til
underkategorien "Sunde madtips")
Samtidig er netop de grøntsager sunde og mættende, og man kan faktisk
i store træk bruge f.eks. et pund ærter som aftensmad og leve af
det længe sammen med et fibertilskud, mens en evt. snack blot er et
pund delt i over i to ...
Det er et tip til alle, der vil
spise sundt og håndtere varmens effekt på "alt for fede
kroppe", som Scherfig skrev i sangen "Det
er så sundt" fra 1940'erne.
Det er ganske enkelt af
fødevaresikkerheds- og smagsbevarings-grunde standardpraksis at
blanchere (= sætte i kog i cirka 1 minut, som regel i vand) en række
grøntsager, før de derefter straks lynafkøles igen (oftest i koldt
vand) og hurtigt fryses ned.
Samtidig er en del
grøntsager ganske søde, ikke mindst fine ærter og majs, og derfor
smager de kanongodt som en slags sund is.
Formålet med blanchering
inden frysning er, først og fremmest, at ødelægge grøntsagernes
indhold af enzymer, så de ikke er aktive i det frosne produkt, og
dermed kan være årsag til smags- og konsistensforandring i de
frosne grøntsager. Hvis visse grøntsager ikke blancheres, kan deres
næringsværdi også forringes.
Det betyder så omvendt,
at hvis halvoptøede små grøntsager eller grøntsagsstykker smager
melede, hænger sammen i frostposen og har krystaller omkring sig,
eller er hårde eller på anden måde tydeligt har tabt smag, så har
producenten enten "glemt" at førblanchere eller - mere
sandsynligt - frostvaren er blevet håndteret dårligt, så den har
været tøet op en eller flere gange, før man selv gør det.
I
så fald bruges varen
ikke uden varmebehandling, men lægges i køleskab før eller efter to
minutter i spilkogende vand og bruges senere i en ret, hvor de nu
mindre friske men dog sunde grøntsager passer ind, gerne rigtigt
afvandede. Man bør
klage til det supermarked, hvor man har købt varen, især ved
gentagelsestilfælde.
Her er en liste over
frosne grøntsager lånt fra netstedet "Spis
med", der afbælges / snittes / hakkes mv. og så
blancheres før hurtig indfrysning:
Bladselleri
Blomkål
Broccoli
Bønnespirer
Fennikel
Grønkål
Hvidkål
Jordskok
Majroe
Porre
Rosenkål
Selleri
Spidskål
Spinat
Gulerod
Ærter
Majs *
Rød peber i små stykker**
Der findes sikkert andre
grøntsager, og ikke alle smager lige godt sådan halvoptøede, men søde
ærter, majs og rød peber i små firkanter samt baby-gulerødder er sikre hits.
Er
man i tvivl om, hvorvidt noget frosset kan spises uden opvarmning, så
tjek, at varen er ordentligt førblancheret (det skal stå på varen
og/eller internettet) samt selvfølgelig rengjort mv.
Personligt
ville jeg kun bruge varer fra et supermarked, som jeg har tillid til,
og en producent, hvis metoder jeg har tillid til eller kan tjekke nemt
på nettet.
Danske
leverandører er efter min mening at foretrække, dog ikke af
nationalistiske grunde, men aht. såvel smag som fødevaresikkerhed - og
ift. miljø, klima og det at spise lokale afgrøder.
Se evt. også netstedet "FoodSam", især deres afsnit "Fokus Grønt", bl.a. denne udgivelse primært om frosne ærter:
"Forarbejdet frugt og grønt - Frossent frugt og grønt"
*: jf denne
bemærkning senere: "[Frosne] majs og ærter kan bruges uden
opvarmning."
** Naturligvis førblancherede, tilføjes ud fra egen erfaring.
Sundt madtip nr. # om rød reje- og rognret
Jeg
vil bestræbe mig på at komme med 1 stk ”weekendens madtip”,
pudsigt nok tænkt offentliggjort i begyndelsen af hver weekend.
Nuvel,
jeg er tidligere kommet med et enkelt af mine mange ”sunde madtip”,
lært gennem håndteringen af et langt liv med kroniske sygdomme, der
har gjort mig dels 'medicinfed' og dels meget bevidst om at spise
sundt.
Og
eftersom "Helbredskvartalet" ikke er blevet afsluttet som
forventet og derfor fortsættes indtil videre, da sundhedssystemets
mere eller mindre ansvarlige behandlere ikke kan formås til at
undersøge mine nyrer ordentligt og tjekke for påvirkning fra
medicin og medicin-ødelagte tænder mv. og få afsluttet udredningen
frem for at trække den i langdrag, så vil jeg fortsat lægge
fortsat diverse nyheder op, herunder bla. sunde madtips.
Generelt
om min mad
Alle mine madtip - og al min madlavning - hører
til i kategorien "let mad med smag", og 'let' skal
forstås i en række betydninger: nem at lave, relativt billig (value
for money), hurtig (= uden NOGEN helt eller halvt færdige retter,
men gerne hakkede/snittede etc. råvarer og gerne på frost eller
dåse), kalorielet og fedtfattig men med masser af god smag og
appetitligt udseende.
Til
de to sidste ting hører, at maden passer sammen i en komposition,
men da jeg jo er enlig, ledsages madtippene kun ganske sjældent af
billeder, da maden mildt sagt ikke serveres på sølvfade eller Flora
Danica hos 'Chez Piculell' ...
Til
gengæld vil jeg undervejs beskrive, hvordan jeg forestiller mig
maden serveret afhængig af anvendelse og anledning.
Så
her er denne weekends ret op til Skt. Hans i 2014:
"Rejer
og rogn i peber-citron-skyr med groft brød og tomat"
Eller:
"Den fattige fiskers protein-boost!"
Forskningen
viser nemlig, at mennesket helst skal have 1 gram protein netto pr.
kg. legemsvægt, og lad os nu bare være lidt store på den: altså
100 gram protein om dagen, mindst, og det skal helst være spredt på
mindst tre måltider.
Opskrift
Til
en frokost eller let aftensmad til fire personer, forretter til
mindst otte personer - eller som in casu aftensmad til en enlig herre
i et par dage - kan man følge denne opskrift:
200 g.
(2 glas) rød lodderogn ("Ishavsrogn")
500 g. rejer
afvandet for lage (til nød et pund frosne smårejer tøet op i
køleskab i 24 timer og VREDET for afvanding i posen)
1 kg. Skyr
med 0,2% fedt og næsten 10% protein
Peber, helst hvid, efter smag
- men lad folk selv dosere det sidste
Citronsaft (gerne fra
"flaske", men ellers to citroners saft cirka)
Groft brød
en masse, lunet
1 pund gode tomater, gerne blomme, ca. 50 g. pr.
forretsportion
Evt. frisk dild til pynt og ekstra krydderi
Tilberedning
Brug
nu en pænt stor skål, ikke? Det meste skal jo blandes ...
-
rør rød rogn og skyr godt sammen (lodderogn er dels billigt, dels
ikke fra truede fiskearter, dels meget salt - og derfor skal der IKKE
salt i retten),
- tilsæt lav dosis peber og saften fra 1 citron
og smag til men underdriv,
- tilsæt gode men billige og godt
afvandede rejer (der jo også er lyserøde, ikke?)
- og rør
meget forsigtigt
- lad blandingen stå og samle sig 10 minutter og
smag 'endeligt' til eller overlad det til folk selv (med peberkværn
og citronskiver eller -flaske)
God kold ret om sommeren med
godt med let hvidvin og (dansk-)vand.
Præsentationsforslag
1.
Som aftensmad eller frokost til 2-6 personer / dage serveres i hhv.
brødkurv med hvidt klæde, tomatfad eller -tallerken med tomat i
passende skæring (halve, kvarte eller ottendedele) au naturel, hvilket jeg foretrækker, eller
evt. som tomatsalat (=skivede tomater i olie-eddike-dressing), samt
selve hovedretten i en pæn samt stor skål. Pynt med ekstra rejer og
dild samt evt. citronskiver.
2. Som forret til 8-12 personer
igen brød i kurv, men portionsanret rogn og rejer i skål og placer
tomater i passende stykker rundt om på en stor tallerken, som skålen
står på. Pynt det hele med ekstra rejer og dild samt evt.
citronskiver.
Som
moderne råvare-rigtig rejecocktail
Skal
retten 'strækkes' til flere forretter o.l. kan man lave en slags
moderne og råvare-rigtig rejecocktail
– som retten hurtigt kan konverteres
til
ved at placere reje-rogn-blandingen oven på en grøntblanding, evt.
en købt ”mix” f.eks. af 4-500 g. skyllet, renset og snittet
gulerod+kål+salat+løg (selv bruger jeg ”stir-fry mix”, tit fra
Coop, uden
diverse købedressinger).
Et
PS om vin
Server i øvrigt altid vand ved siden af vin, for ellers
kvalificerer man sig til at blive udnævnt til "barbar" af
den gamle grækere, der intet mærkeligt så i en kentaurernes
fysiognomi (altså at de var halvt menneske og halvt hest), men
straks vidste, at de var skidt selskab, da kentaurerne drak "ublandet
vin" ...
Den
mere jordnære og sundhedsmæssige samt økonomiske forklaring er nu,
at man dels strækker vinen længere, når der også er vand, men
især, at alkohol dehydrerer kroppen proportionalt.
Jo højere alkohol-vand-forholdet er fra 1 alm. genstand (= 1 33 cl. standardøl) og op,
samt jo større alkoholindtag, jo mere dehydreres kroppen.
Det er
en af de vigtigste grunde til ting som tømmermænd - og organskader i
værre tilfælde, og alt dette kan ledsagende vand hjælpe mod med
den eneste omkostning, at man skal tisse (endnu) mere de kommende
timer, men til gengæld kan man tillade sig, ja det er nok en god
idé, at indtage lidt mere salt og sukker, da disse delvist skylles
med ud.
Sundt
madtip nr. # om friske bær
Jeg
har tidligere slået til lyd for førblancherede og nedfrosne
grøntsager som mad og sund is. Hvis man spiser bær, skal frosne bær
blancheres, medmindre de er fra Danmark (en mark i Danmark). Så skal
de kun skylles. Er bærrene fra de udviklede europæiske lande, som
adlyder distributørens og importørens krav (=det gamle EU med 12
lande), kan man nøjes med at skylle friske bær med koldt sulfovand.
Lyder
det overforsigtigt? Tjo, men som englænderne siger: "Better safe than
sorry".
Salmonella
og andre bakterieinfektioner varer som regel højst en uge, og så
har man lidt akut diaré. Efter det kan bakterien ikke ses på en
traditionel fæcesprøve. Den viser så at sige ikke en skid! Men
noget salmonella og andre diaré-skabende bakterier bliver i kroppen,
blot ikke i tarmen. Det og den akutte diaré får eftervirkninger i
form af kronisk diaré og nogle gange IBS, på dansk kaldet irritabel
tyktarm.
Indtil
hver borger, måske først hver IBS-patient, er indehaver af det
nyudviklede "chip-laboratorium" til scanning af fødevarer
for madforgiftningsbakterier, som Videnskab.dk nævner i artiklen
Så
nej, at skylle friske bær i koldt sulfovand og sikre sig, at
leverandør, importør og distributør er anerkendte virksomheder med
høj kvalitetskontrol, er ikke hysterisk. Det er sund fornuft, og der
skal blot skylles efter med rigeligt vand, især hvis du ikke betaler
individuelt for postevand ...
Sundt
madtip nr. # om blæksprutter med ti arme
Det ret sunde blækspruttekød med masser af fiskeolier kan evt. steges i smør eller friture, hvis man ønsker stenalderkost.
Hvis man ønsker fedtfattig kost med fibre osv., bager man det i ovnen eller laver fiskesuppe.
Læs
på dette link:
Sunde
madtips uden PiS - Fisk er gååååådt !
Sundt madtip nr # om sund
hjemmelavet superpizza
Nettovægt:
3
kg. + ovnfast fad
Vigtigste
ingredienser og hovedopskrift:
4
lag ferske fuldkornsdej udrullet på bagepapir
500
g tomatpure i pap fra f.eks. Coop med chili og rødvin
500
g førsnittet og skyllet, evt. tøet op i køleskab, stir-fry-grøntblanding
fra Coop
-spredes
på dej og tomatsovs
Topping:
240
dåsetun fra Coop eller Glyngøre (hvis tun) 0%fedt
150
g. skinkestrimler fedt ca. 2%
Nt.
250 g. helt afvandede rejer I lage eller tøet I købeskab, helst fra
Coop.
200
g. 6% fed Änglamark ost fra Coop
Den
forbagte dej med alt ovenpå ovnbages i 14 minutter i varmluftsovn.
Serveringsforslag
Serveres
lun i fadet efter ca. 20-30 minutters afkøling ved køkkentemperatur.
Tilbehør:
rødvin
/øl / postevand / danskvand
1
liter græsk yoghurt eller Skyr 0,2% fedt, evt. med 1 dl. 36% fløde, og frisk dild,
da denne pizza kan blive lidt tør
Evt.
Lidt grovbrød
evt.
Lidt revet gulerod og rosin med citronsaft, altså råkost
brug
evt. kniv og gaffel til slicing
