Nyrevideret, samlet og kort oversigt over sygdomme, behandling og sundhedsudgifter

Jeg har tidligere offentliggjort en ældre udgave af min samlede sundhedsoversigt, og jeg skrev da i en kommentar, at tallene var lidt gamle og lidt mindre end aktuelt. Derfor har jeg gået oversigten igennem igen og opdateret med seneste nyt samt nyberegnet alle udgifter.

Jeg har opdateret sygdomshistorien samt taget højde for ændringer i priser og nædvendige private nedskæringer i den behandling, der er for dyr for mig: op for el og mad samt medicin frataget tilskud - og ned for prisfald på medicin, elapparater, kun tandlægeindgreb ved akut smerte, mv.

Så nu kan diverse læsere få et syn for sagn pr. ultimo juni 2014 om, at jeg har såvel (lettere) mentale som dybt alvorlige fysiske sygdomme, hvilke der er tale om, hvad de behandles med, hvornår de er konstateret, og hvordan de har udviklet sig, hvilket vil sige mod forværring.

Dertil indeholder oversigten et detaljeret regnskab over, hvad sygdom i Danmark koster sådan en som mig, nemlig 2-3000 kr. pr. måned, hvilket er godt 20% af min nettoindkomst, og det er uden at få den nødvendige tandlæge- og fysioterapi-behandling.

Her er diagrammet i to billeder, idet et større billede kan fås ved enten at klikke på det konkrete billede eller, f.eks. til yderligere tjeks, findes på linket forneden:

Større billede og selve excel-arket kan findes her:

Sygdoms-,behandlings og medicinliste for Claus Piculell, 28. udgave,nyberegnet juni 2014

Madtip nr. 2: Rød reje- og rognret

Jeg vil bestræbe mig på at komme med 1 stk ”weekendens madtip”, pudsigt nok tænkt offentliggjort i begyndelsen af hver weekend. 


Nuvel, jeg er tidligere kommet med et enkelt af mine mange ”sunde madtip”, lært gennem håndteringen af et langt liv med kroniske sygdomme, der har gjort mig dels 'medicinfed' og dels meget bevidst om at spise sundt.

Og eftersom "Helbredskvartalet" ikke er blevet afsluttet som forventet og derfor fortsættes indtil videre, da sundhedssystemets mere eller mindre ansvarlige behandlere ikke kan formås til at undersøge mine nyrer ordentligt og tjekke for påvirkning fra medicin og medicin-ødelagte tænder mv. og få afsluttet udredningen frem for at trække den i langdrag, så vil jeg fortsat lægge fortsat diverse nyheder op, herunder bla. sunde madtips.

Generelt om min mad
Alle mine madtip - og al min madlavning - hører til i kategorien "let mad med smag", og 'let' skal forstås i en række betydninger: nem at lave, relativt billig (value for money), hurtig (= uden NOGEN helt eller halvt færdige retter, men gerne hakkede/snittede etc. råvarer og gerne på frost eller dåse), kalorielet og fedtfattig men med masser af god smag og appetitligt udseende.

Til de to sidste ting hører, at maden passer sammen i en komposition, men da jeg jo er enlig, ledsages madtippene kun ganske sjældent af billeder, da maden mildt sagt ikke serveres på sølvfade eller Flora Danica hos 'Chez Piculell' ...

Til gengæld vil jeg undervejs beskrive, hvordan jeg forestiller mig maden serveret afhængig af anvendelse og anledning.

Så her er denne weekends ret op til Skt. Hans i 2014:
"Rejer og rogn i peber-citron-skyr med groft brød og tomat"

Eller: "Den fattige fiskers protein-boost!"

Forskningen viser nemlig, at mennesket helst skal have 1 gram protein netto pr. kg. legemsvægt, og lad os nu bare være lidt store på den: altså 100 gram protein om dagen, mindst, og det skal helst være spredt på mindst tre måltider.

Opskrift
Til en frokost eller let aftensmad til fire personer, forretter til mindst otte personer - eller som in casu aftensmad til en enlig herre i et par dage - kan man følge denne opskrift:

200 g. (2 glas) rød lodderogn ("Ishavsrogn")
500 g. rejer afvandet for lage (til nød et pund frosne smårejer tøet op i køleskab i 24 timer og VREDET for afvanding i posen)
1 kg. Skyr med 0,2% fedt og næsten 10% protein
Peber, helst hvid, efter smag - men lad folk selv dosere det sidste
Citronsaft (gerne fra "flaske", men ellers to citroners saft cirka)
Groft brød en masse, lunet
1 pund gode tomater, gerne blomme, ca. 50 g. pr. forretsportion
Evt. frisk dild til pynt og ekstra krydderi

Tilberedning

Brug nu en pænt stor skål, ikke? Det meste skal jo blandes ...

- rør rød rogn og skyr godt sammen (lodderogn er dels billigt, dels ikke fra truede fiskearter, dels meget salt - og derfor skal der IKKE salt i retten),
- tilsæt lav dosis peber og saften fra 1 citron og smag til men underdriv,
- tilsæt gode men billige og godt afvandede rejer (der jo også er lyserøde, ikke?)
- og rør meget forsigtigt
- lad blandingen stå og samle sig 10 minutter og smag 'endeligt' til eller overlad det til folk selv (med peberkværn og citronskiver eller -flaske)

God kold ret om sommeren med godt med let hvidvin og (dansk-)vand.

Præsentationsforslag
1. Som aftensmad eller frokost til 2-6 personer / dage serveres i hhv. brødkurv med hvidt klæde, tomatfad eller -tallerken med tomat i passende skæring (halve, kvarte eller ottendedele) au naturel, hvilket jeg foretrækker, eller evt. som tomatsalat (=skivede tomater i olie-eddike-dressing), samt selve hovedretten i en pæn samt stor skål. Pynt med ekstra rejer og dild samt evt. citronskiver.

2. Som forret til 8-12 personer igen brød i kurv, men portionsanret rogn og rejer i skål og placer tomater i passende stykker rundt om på en stor tallerken, som skålen står på. Pynt det hele med ekstra rejer og dild samt evt. citronskiver.

Som moderne råvare-rigtig rejecocktail

Skal retten 'strækkes' til flere forretter o.l. kan man lave en slags moderne og råvare-rigtig rejecocktail – som retten hurtigt kan konverteres til ved at placere reje-rogn-blandingen oven på en grøntblanding, evt. en købt ”mix” f.eks. af 4-500 g. skyllet, renset og snittet gulerod+kål+salat+løg (selv bruger jeg ”stir-fry mix”, tit fra Coop, uden diverse købedressinger).

Et PS om vin
Server i øvrigt altid vand ved siden af vin, for ellers kvalificerer man sig til at blive udnævnt til "barbar" af den gamle grækere, der intet mærkeligt så i en kentaurernes fysiognomi (altså at de var halvt menneske og halvt hest), men straks vidste, at de var skidt selskab, da kentaurerne drak "ublandet vin" ...

Den mere jordnære og sundhedsmæssige samt økonomiske forklaring er nu, at man dels strækker vinen længere, når der også er vand, men især, at alkohol dehydrerer kroppen proportionalt.

Jo højere alkohol-vand-forholdet er fra 1 alm. genstand (= 1 33 cl. standardøl) og op, samt jo større alkoholindtag, jo mere dehydreres kroppen. 

Det er en af de vigtigste grunde til ting som tømmermænd - og organskader i værre tilfælde, og alt dette kan ledsagende vand hjælpe mod med den eneste omkostning, at man skal tisse (endnu) mere de kommende timer, men til gengæld kan man tillade sig, ja det er nok en god idé, at indtage lidt mere salt og sukker, da disse delvist skylles med ud.

Sund is på varme dage - brug fx. førblancheret frosset grønt

Min sunde "is" på særligt varme dage, som f.eks. i 2014's himmelfartsferie, er førblancheret, frosset / halvoptøet grønt. Frosset grønt med den bedste søde smag, som is kræver, er ærter (som jeg oftest bruger) og majs og små stykker rød peber.

(hører til underkategorien "Sunde madtips")






Samtidig er netop de grøntsager sunde og mættende, og man kan faktisk i store træk bruge f.eks. et pund ærter som aftensmad og leve af det længe sammen med et fibertilskud, mens en evt. snack blot er et pund delt i over i to ...



Det er et tip til alle, der vil spise sundt og håndtere varmens effekt på "alt for fede kroppe", som Scherfig skrev i sangen "Det er så sundt" fra 1940'erne.



Det er ganske enkelt af fødevaresikkerheds- og smagsbevarings-grunde standardpraksis at blanchere (= sætte i kog i cirka 1 minut, som regel i vand) en række grøntsager, før de derefter straks lynafkøles igen (oftest i koldt vand) og hurtigt fryses ned.



Samtidig er en del grøntsager ganske søde, ikke mindst fine ærter og majs, og derfor smager de kanongodt som en slags sund is.



Formålet med blanchering inden frysning er, først og fremmest, at ødelægge grøntsagernes indhold af enzymer, så de ikke er aktive i det frosne produkt, og dermed kan være årsag til smags- og konsistensforandring i de frosne grøntsager. Hvis visse grøntsager ikke blancheres, kan deres næringsværdi også forringes.



Det betyder så omvendt, at hvis halvoptøede små grøntsager eller grøntsagsstykker smager melede, hænger sammen i frostposen og har krystaller omkring sig, eller er hårde eller på anden måde tydeligt har tabt smag, så har producenten enten "glemt" at førblanchere eller - mere sandsynligt - frostvaren er blevet håndteret dårligt, så den har været tøet op en eller flere gange, før man selv gør det.



I så fald bruges varen ikke uden varmebehandling, men lægges i køleskab før eller efter to minutter i spilkogende vand  og bruges senere i en ret, hvor de nu mindre friske men dog sunde grøntsager passer ind, gerne rigtigt afvandede.  Man bør klage til det supermarked, hvor man har købt varen, især ved gentagelsestilfælde. 



Her er en liste over frosne grøntsager lånt fra netstedet "Spis med", der afbælges / snittes / hakkes  mv. og så blancheres før hurtig indfrysning:





Bladselleri
Blomkål
Broccoli
Bønnespirer
Fennikel
Grønkål
Hvidkål
Jordskok
Majroe
Porre
Rosenkål
Selleri
Spidskål
Spinat
Gulerod
Ærter
Majs *
Rød peber i små stykker** 

Der findes sikkert andre grøntsager, og ikke alle smager lige godt sådan halvoptøede, men søde ærter, majs og rød peber i små firkanter samt baby-gulerødder er sikre hits.

Er man i tvivl om, hvorvidt noget frosset kan spises uden opvarmning, så tjek, at varen er ordentligt førblancheret (det skal stå på varen og/eller internettet) samt selvfølgelig rengjort mv. 

Personligt ville jeg kun bruge varer fra et supermarked, som jeg har tillid til, og en producent, hvis metoder jeg har tillid til eller kan tjekke nemt på nettet.

Danske leverandører er efter min mening at foretrække, dog ikke af nationalistiske grunde, men aht. såvel smag som fødevaresikkerhed -  og ift. miljø, klima og det at spise lokale afgrøder. 

Se evt. også netstedet "FoodSam", især deres afsnit "Fokus Grønt", bl.a. denne udgivelse primært om frosne ærter:

"Forarbejdet frugt og grønt - Frossent frugt og grønt"


*: jf denne bemærkning senere: "[Frosne] majs og ærter kan bruges uden opvarmning."
** Naturligvis førblancherede, tilføjes ud fra egen erfaring.