søndag den 23. marts 2014

Min personlige erfaring med, at "livets ulighed slår hårdt til allerede ved 50 år"

Der er god grund til at frygte, at også det nyeste resultat fra sundhedsforskningen blot henvises til "Underklassens usunde livsstil", og at endnu en oplysningskampagne sættes i gang, men noget rigtigt har de fat i, når man i Information 20. marts 2014 konkluderer:

"Livets ulighed slår hårdt til allerede ved 50 år"

 Ikke desto mindre peger forskningen på en uhyre vigtig kendsgerning, nemlig at DK har stærkt voksende ulighed i sundhed, og det rette politiske svar burde være at skabe større lighed ved at sikre bedre, skattebetalt sundhed til alle, ikke mindst folk i den "arbejdsdygtige" alder sat uden for arbejdsmarkedet.

F.eks. vil danske tandlæger kun røre ved mine tænder, hvis jeg kan mobilisere 40-50.000 kr. til en samlet behandling, fordi jeg i mit seneste forsøg på at redde 'gebisset' tog tin Ungarn og fik det ordnet for 10.000 inkl. rejsen. Det kunne jeg klare dengang, men nu hvor sundhed koster mig 3000 pr. måned i andre udgifter, kan jeg bare ikke spare sammen af en førtidspension.


Og nu forgifter mine dårlige tænder stille og roligt resten af kroppen, så lægen må ordinere penicillin igen og igen, og så jeg snart får næsten lige så meget som de danske svin ... ;-)


Løsningen er selvfølgelig ikke at oplyse mig om ting, jeg allerede ved, men at ordne mine tænder - og generelt gøre det for de 20-30%, der ikke har råd til at gå til tandlægen, før det skattefinansieres, men så kan man jo ikke se ned på mig længere ...

Ægte lighed i sundhed ...


Ak Ak Ak ... 

Tænk at den dag skulle komme, hvor jeg ikke blot er enig med DF's Liselotte Blixt - som i forvejen er en fornuftig DF'er, men også uenig med alle venstrefløjens akademiske parlamentarikere, der tror, at det at ophæve "fri og lige adgang i sundhedsvæsenet" vil øge ligheden i reel sundhed.

Liselotte Blixt siger det særdeles tørt her:
DF: Kortuddannede kan også læse indlægssedler
 

Ja, folk skal behandles forskelligt, fordi vi er forskellige - også i hvilke sygdomme vi har, og derfor skal vi have fri og lige adgang til behandling EFTER BEHOV !

Men når f.eks. nu 25% aldrig går til tandlæge, fordi de ikke

 har råd, mens 25% rejser til østlandene for at få en billigere pris, mens tandlægerne har travlt med alderspensionister og teenagere - der får skattebetalt tandlægebehandling, ville et rigtigt fremskridt for "lighed i sundhed" så ikke være at tage de 'mørke' dele af sundhedsvæsenet ind under skattefinansieringen? 

Herunder, men ikke blot:
tandlægerne,
fysioterapeuterne,
psykologerne,
og diverse anerkendte (natur-)lægemidler, hvor en række yderst kemiske midler pt. smides ud af CTR.


Dog er det sådan, at under det tåbelige forslag gemmer sig et reelt problem, nemlig at der ikke lighed i sundhed i dag.  

Problemet med Hækkerups udspil er, at han hellere vil tale om noget andet, nemlig kortuddannedes dårlige åndsevner til at forstå at undgå de sygdomme, som nogle behandlere og politikere helst vil have gjort dem selv skyld i ...

Der er i dag en reel egenbetaling, som man opgør på landsplan, og som ministeriet flere gange har måttet oplyse i FT's sundhedsudvalg, og den er ca. 30 mia. kr.  

Ikke reelt, bla. pga. de nævnte mørke områder. Hvis de alle skal skattefinansieres med et slag, vil det kræve øget provenu på 50-60 mia. kr. (nuværende officielle egenbetaling tilsat beregnede mørketal). 

Skal vi sætte sundhedsskatten - som bruttoskatten vist tit kaldes officielt - op med netto 2% eller omlægge egenbetalingen gradvist og efter indtægt?